Scriptor overtager Documatic

Documatic og Scriptor Technology kan i dag meddele, at de to selskaber er blevet enige om at Scriptor overtager Documatic. Scriptor overtager alle anparter i Documatic og i samarbejde med kunder og leverandører overføres aftaler og kontrakter til Scriptor over de næste kvartaler.

​Administrerende direktør i Documatic, Kim Jensen, udtaler: ”Vi har gennem nogen tid afsøgt mulighederne for at kunne tilbyde vore kunder en endnu bedre service, der skulle være mindre person-afhængig. Sammen med Scriptor har vi fundet denne løsning – og vi glæder os meget til samarbejdet og til at præsenterer vore kunder for det nye set-up.

Peter Perregaard, administrerende direktør i Scriptor tilføjer: ”Det har gennem de sidste par år været Scriptors strategi at kunne tilbyde sine kunder en professionel partner til alle aspekter af Print management og Dokument digitalisering. Det kræver kritisk masse at være i stand til at servicere professionelle kunder – og kombinationen af Documatic og Scriptor skaber Danmarks største og mest professionelle MPS- og Digitaliserings-leverandør.

Spørgsmål kan rettes til Scriptors administrerende direktør Peter Perregaard på telefon 24 62 36 42 eller pep@scriptor.dk

Spørgsmål kan ligeledes rettes til administrerende direktør Kim Jensen fra Documatic på telefon 26 18 06 00​

Del gerne indholdet via knapperne

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin